Hold en perfekt tale til festen
Lad folk grine af, inden du snakker videre

På denne side kan du finde gode råd om at holde en tale til fest. Hvis du endnu ikke har læst guiden om at skrive festtaler skal du klikke her!

Der findes mange lejligheder, hvor gode festtaler hører sig til, fx fødselsdag, bryllup og jubilæum. Når du banker på glasset og vil præsentere talen bedst muligt er der elementer, der er vigtige at tage højde for. Her på siden, vil du få et overblik over disse centrale elementer og lære, hvordan du holder en god tale til fest.

En god festtaler er forberedt

Hav overblik over gæsterne og hold vandpause

For det første er det vigtigt, at man inden sin tale sikrer sig, at alle sidder til bords og at der er stille. En god festtaler husker at holde pauser i løbet af talen! At tale til fest er en kunstart og ved at holde pauser i sin tale, giver man sig selv muligheden for lige at skabe et overblik, samt at samle sig så man kan tænke fremad. Dette er især nyttigt hvis man er nervøs. Hvis man synes det føles akavet at holde pauserne kan man vælge at lave små naturlige stop i stedet, f.eks. for at drikke lidt vand. Pauserne vil altid føles længere for den der holder talen, end dem der hører på. F.eks. kan man inddele sin tale i afsnit og markere afsnittene med en pause på 2-3 sekunder.

Hænderne op af lommen

For det andet, er det en god ide at have noget i hænderne. Man kan have sit glas, talen på papir, en kuglepen eller noget andet der vil virke naturligt. Fordelen ved at holde hænderne beskæftiget med noget er, at man dermed kan holde sit fokus på talen. Hvis ikke hænderne er beskæftiget med noget, vil vi tit flytte fokus fra talen til hvor hænderne skal være. Ofte bruger vi hænderne til at understrege vores budskaber, og det vil derfor se forkert ud, hvis man står med begge hænder i lommen under talen.

Bevar roen når du skal tale til fest

Rolighed

Det er vigtigt at virke afslappet under talen, men det skal dog lige påpeges, at man ikke skal virke for afslappet. Folk kan i værste fald opfatte en som useriøs, hvis man står og retter på tøjet eller klør sig i nakken mens man taler til forsamlingen. Det er derfor en balancegang mellem at være afslappet og for afslappet!

Afslappet tempo

I forbindelse med det at virke afslappet, er det også vigtigt at tænke på tempoet i talen. Selvom man er nervøs er det vigtigt, at man ikke skynder sig gennem talen. Det gælder om at holde et tempo som i en almindelig samtale, hvilket kan understøttes med de føromtalte pauser. Når man holder tale er det vigtigt, at man sikrer sig at alle kan høre hvad man siger. Man kan bl.a. starte ud med, at spørge om alle kan høre hvad man siger. Hvis man undervejs bliver afbrudt af en, der råber at man skal tale højere, skal man ikke føle sig forstyrret. Derimod bør man tage det som et udtryk for, at folk faktisk synes man er interessant og gerne vil høre hvad man siger.

Lad folk grine af

Hvis man har valgt at inddrage små vittigheder eller sjove fortællinger om festens hovedperson, er det vigtigt at man lader folk grine færdigt, inden man fortsætter talen. Ellers kan man risikere, at folk ikke får sammenhængen med, og talen kan komme til at miste sit budskab.

Øjenkontakt

Undervejs i talen er det vigtigt. ikke blot at have øjenkontakt med den talen primært er rettet til, men at man også ser ud over gæsterne. Dette vil betyde at gæsterne føler sig inddraget. Hvis man i sin tale har valgt at tale om andre personer end hovedpersonen, f.eks. om hovedpersonens børn, søskende eller andet, bør man rette blikket mod den omtalte.

Som afslutning bør en festtaler bede gæsterne rejse sig og skåle for hovedpersonen, det er den eneste korrekte slutning på en tale til fest!

Hvis du ikke er den store taler, kan det være en god ide at droppe talen og istedet hyre en standup komiker til at underholde hele selskabet. Det gode ved Standup komikere er at de er vant til at improvisere og du kan som regel få lov til at sende informationer til dem, om festens hovedperson. Du kan booke nogle rigtig gode af slagsen og finde god underholdning til fest!

http://www.underholdningtilfirmafest.dk http://www.underholdningtilbryllup.dk http://www.xn--underholdningtilfdselsdag-wtc.dk http://www.underholdningtilkonfirmation.dk/ http://www.underholdningtilfester.dk/ http://www.underholdningtilfester.dk/

Skriv en god festtale

Mangler du hjælp til at skrive festtalen – kig med her

Sølvbryllupstale

Skal du holde tale til sølvbryllup, kan du finde inspiration her

Fødselsdagstale

Her kan du finde tips og gode råd til din fødselsdagstale