Hold en super god konfirmationstale

Hold en super god konfirmationstale

En konfirmationstale findes i alle afskygninger, lige fra de tåkrummende pinlige over de langstrakte ligegyldige til de fantastisk morsomme og rammende. Skal du holde konfirmation for din søn eller datter, eller er du inviteret til fest i den kommende tid, så vil du måske gerne kunne skrive en tale til konfirmation der rammer plet… og det er ikke så svært, som det lyder!

Konfirmanden er hovedpersonen

Konfirmanden er hovedpersonen i din konfirmationstaleEn tale til konfirmation handler selvfølgelig om konfirmanden og om vedkommendes overgang til de voksnes rækker. Dette kan medtages i din konfirmationstale på forskellige måder, f.eks. højtideligt eller humoristisk. Find ud af, hvad der passer dig bedst, og vurder dit publikum. Desuden handler en konfirmationstale ofte om konfirmanden som person, og taleren vil som regel bruge den højtidelige anledning til at reflektere over konfirmandens fortid, nutid og fremtid. Eksempelvis kan sjove historier fra barndommen graves frem til at danne et samlet billede af det unge menneske, og derfra kan man som taler prøve at gætte sig til, hvordan bestemte egenskaber og karaktertræk vil påvirke vedkommendes videre færden.

Det er almindeligt, at man som taler inddrager sit eget personlige forhold til dagens hovedperson og tager udgangspunkt i dette. Er man i familie med konfirmanden, kan familiens rolle i hans eller hendes liv medtages i talen, og er man en del af konfirmandens vennekreds, kan vennernes betydning for vedkommende tages under behandling. Hvis man som ven, mormor, far eller storesøster sætter særligt pris på bestemte karaktertræk hos konfirmanden, så er det altid et godt sted at starte sin tale.

Det er langtfra alle, der elsker at tale foran en større forsamling. Hører du til dem, der får svedige håndflader bare ved tanken om at rejse sig og slå på glasset, så fat mod! Her får du en række nemme tommelfingerregler og gode råd, som du kan arbejde dig frem efter.

Gode råd til din konfirmationstale

  • Forbered talen i god tid, så du ikke er på bar bund, når konfirmationsdagen står for døren. Du kan flere uger eller måneder inden konfirmationen skrive ting ned, som du vil have med i talen, f.eks. små historier om konfirmanden eller sjove pointer. Med lidt forberedelse er det ret nemt at undgå at havne i glemmebogen med alle de andre støvede konfirmations taler.
  • Skriv fra hjertet. Lad være med at tænke så meget over, hvordan tingene lyder, når du skriver første udkast til talen. Du kan altid rykke rundt, slette, tilføje og omformulere, når råmaterialet er i orden.
  • Øvelse gør mester! Du kan enten stille dig foran spejlet, eller bede en anden person om at være prøvekanin. Det giver tryghed at vide, at man har øvet sig, og det giver også en tale konfirmanden vil huske for sin ægthed.
  • Hav et manuskript foran dig, når du skal tale – enten med hele talen eller bare med stikord. Hvis du vælger at have hele talen med, kan du opdele den i temaer og fremhæve nøgleord. På den måde bliver det lettere at undgå bare at læse det hele op.
  • Tag det roligt! Det er ikke farligt at holde tale – og konfirmanden vil helt sikkert være mere pinligt berørt end du er. Som ung teenager er det som udgangspunkt ekstremt pinligt at være midtpunkt, især hvis der bliver fortalt historier om én. Det er i orden at drille konfirmanden, men lad være med at håne vedkommende eller fortælle grænseoverskridende pinlige historier om vedkommende. Du skal både tage hensyn til dagens hovedperson og dennes gæster, når du sammensætter din tale.

Dette var som sagt en lille guide til en tale til konfirmation, men før du går i gang med din konfirmationstale bør du læse disse 2 sider: